PETER DANSTRUP
REPTILES IN THE SKY
Det er sandelig ikke hverdagskost når Peter Danstrup udgiver en plade i eget
navn, i hans ca. 40-årige karriere som musiker i jazzen samt tilstødende
gemakker. Dette er faktisk bare hans tredje album, efter AISHA (1997)
og AUDUA (1993). Til gengæld mener han virkelig noget med det, når
han går i studiet. Solidt stof og et motiv omkring reptiler har affødt en
ypperlig jazzudgivelse. Det er fra reptilerne vi har nedarvet vores
autonome nervesystem, som f. eks. gør at vi flygter fra åbenlyse farer,
men det rækker ikke til at håndtere eller bekæmpe dulgte manipulationer.
Stykket When the Danes, afledt af "When the Saints...", opleves således
som en saftig ironi over de glade, troskyldige danskere, der som en flok
reptiler uden følelser og bevidsthed marcherer mod sin kulturelle afgrund,
mens den sidste retfærdige modstander, Carsten Jensen, vrisser videre,
gestaltet i John Tchicais trodsige tenorsaxsolo. Herligt! Reptilernes
faretruende samliv synes direkte at komme til udtryk i den kollektive
improvisation Parley, men derefter kommer Reptiles in the Sky mildt
svævende i en himmel af benådet velklang, med en lysende trompet i
toppen og Tchicais basklarinet i bunden af et arrangement, som genkalder
Gil Evans-Miles Davis samarbejdet hele vejen tilbage til 1949. I det hele
taget er Danstrups musik bredt funderet på jazzens forskellige epoker -
helt up to date.
Han har skrevet og arrangeret ni stykker under inspirerende rådføring
med pladens producent, den uforlignelige Django Bates, og dertil
kommer to kollektive improvisationer. Musikken er fyldt af varme og
humor, følsomhed og vitalitet. Allerede det godt ét minut korte
indledningsnummer opnår at påkalde den fulde opmærksomhed med
sit tætte, vitale ensemblespil. Og snart er man opslugt af en perlerække af
korte sanserige numre, hvor Danstrup fuldkomment har magtet at
integrere det musikalske stof med udtryksfulde soli. Og med velovervejet
instrumentering har han sikret et generelt åbent og karsk lydbillede. De
fem messingblæsere i spændet fra trompet til tuba udgør en farvestærk
palet for varieret udnyttelse - og dertil føjer sig alene Danstrups stabile
bas og Stefan Pasborgs saftigt drivende trommer, samt John Tchicai som
eneste træblæser og hovedsolist. Tchicai er i ypperste form og fortæller
sine skæve historier med stadig nye drejninger, som vi aldrig bliver
trætte af. Der er i øvrigt gode soli fra alle medvirkende; men specielt bør
fremhæves britiske Chris Batchelors profilklare trompetspil, som både i
soli og i ensemblespillet udgør en central stemme.
Danstrup er helhjertet tilbage på musikarenaen. Og hans reptillaboratorium
bør prompte tilkendes en hædersplads i den
nyere danske jazzhistorie.
Bjarne Søltoft

Gateway DANPETCD0l. PD bass-g.b), Chris Batchelor (tp), John Tchicai
(ts, bcl), Claus Højgaard Andersen (althorn) Lise Munck (fr.horn) Peter Dahlgren (tb), Daniel Herskedal (tu), Stefan Pasborg (dr). DK.2009.